Hvad er Fredsjam?

Fredsjam er Frederiksberg seminariums musikforening. Vi er foreningen som elsker at spille, lytte til og sprede musik.

Målet med foreningen er at gøre musik til et større element på frederiksberg seminarium.
Nu sidder du sikkert og tænker at det lyder som om man absolut skal kunne spille på et instrument for at være en del af foreningen, men nej. Interesse for musik er mere end nok.

En del af vores plan for udfoldelsen af musik er nemlig også at man skal kunne dele sin musik og yndlingsbands med andre og få inspiration til at udvide sin musikhorisont.
Går du alligevel med en lille kunstner i maven og gerne vil blive bedre til et instrument eller finde andre folk som gerne vil spille musik er det også her det sker.

Vi tilbyder dig at kunne benytte seminariets musiklokaler. Det betyder at hvis du melder dig ind, kan du med dit studiekort låse dig ind i øvelokalerne og spille musik når DU har tid, dog kun indtil kl.22.

Meddelser Fra Fredsjam:

Linket herunder sender dig til fredsnyt hvor du kan læse aktuelle meddelser fra Fredsjam

http://fredsnyt.phmetropol.dk/meddelelse/?spalte=20
 

Arrangementer

Generalforsamling

Kære medlemmer,

Mandag d. 5. februar kl. 16.30  holder foreningen generalforsamling, og vi håber selvfølgelig på at se en masse af jer!!

Hvis man har indkomne forslag, som skal diskuteres/tages op til generalforsamlingen, skal disse være mig i hænde seneste en uge i forvejen (dvs. mandag d. 30 januar).

Der skal også findes en ny bestyrelse til generalforsamlingen, så derfor vil jeg meget gerne høre fra jer, hvis I har lyst til at stille op eller gerne vil vide lidt mere om hvad det indbærer.

Jeg vil maile jer et program i løbet af weekenden.

Vi glæder os til at se jer alle d. 5. februar :)

Med venlig hilsen Fredsjam bestyrelsen



Workshops:
Vi arbejder på at få workshops op og køre hvor man vil kunne lære at spille på forskellige instrumenter af interesse. Guitar, klaver, trommer, bas, marachas osv. Man vil så kunne tilmelde sig herinde på hjemmesiden.
Er du en gudsbenådet musiker og har lyst til at give lidt viden fra dig gennem vores workshops, vil vi meget gerne høre fra dig. Bare send en mail!


Musiklytteaften:
Fredsjam arrangerer i løbet af året nogle aftener hvor man kan komme ud og dele sin musik med andre. Det går i sin enkelthed ud på at man mødes og spiller forskelligt musik for hinanden. Samtidig kan man nyde en øl, vand, kaffe eller the.
Så grib din mp3-afspiller, cd eller mobil og mød op og spred din musik!

Rock Band aften:
Hvem siger man absolut skal kunne spille på en rigtig guitar?
Fredsjam arrangerer i løbet af året et antal aftener hvor man spille Harmonix’ musikspil Rock Band 3.
Her får man lov til at prøve krafter med et bredt udvalg af sange og bliver kastet ud i dem, selvfølgelig med valg af niveau. Man kan så prøve at spille nogle af sine yndlingsnumre uden at skulle terpe dem i uger for at kunne huske alle noderne. Har man aldrig spillet på instrument kan man også sagtens være med. Bare man kan kende forskel på farver.

Koncerter:
Fredsjam arrangerer i løbet af året nogle koncertaftener hvor man kan tage med foreningen ud og høre forskellige kunstnere, dette kan være gratiskoncerter eller koncerterder ikke koster meget mere end 100 kr.

Jam
Fredsjam arrangerer i løbet af året jam-aftener hvor man kan få lov til at jamme. Der vil blive stillet instrumenter til rådighed og man kan så sammen med andre gå op og spille lige hvad der falder en ind.


Info om arrangementer
Fredsjam vil informere om disse arrangementer på fredsnyt og Facebook

Lav din egen hjemmeside med mono.net // Helt gratis